Indsatsområde
Havnetunnel under Marselis Boulevard
Marselistunnel
En tunnel under Marselis Boulevard er afgørende for at sikre en effektiv transport til Danmarks største og primære erhvervshavn. Transporten til og fra havneområdet i Aarhus er i dag under pres, og med de stigende aktiviteter på havnen, herunder Molslinjens færger, vil presset vokset yderligere i fremtiden. Det er ikke til gavn for hverken erhvervslivet, passagerer eller beboerne omkring Marselis Boulevard.
Derfor støtter ATG etablering af Marselistunnelen og arbejder for, at projektet gennemføres så effektivt, som muligt, under hensyn til erhvervslivet, miljøet og beboerne omkring Marselis Boulevard. Derudover arbejder ATG for, at der fra kommunens side tages tilstrækkeligt hånd om trafikafviklingen under byggeperioden, så der ikke skabes uforholdsmæssige store gener for erhvervslivet.
Med den nationale aftale om Infrastrukturplan 2035 er det besluttet, at staten skal bidrage til etablering af tunnelen under Marselis Boulevard. Projektet forventes at have en totaludgift på 2.7 milliarder kroner. Både Aarhus Kommune og Aarhus Havn bidrager med finansiering til projektet.
Vejdirektoratet varetager selve projektledelsen, gennemfører miljøkonsekvensvurderingen og står for gennemførelsen af projektet.
Relevante dokumenter
Aftale om anlæg af Marselistunnel: https://aarhuskommuneerhverv.dk/media/4eud4p2c/principaftale-om-etablering-af-marselistunnel.pdf?format=noformat
Vil du høre mere om ATGs syn på havnetunnelen under Marselis Boulevarden?
Bente H. Steffensen
Sekretariatschef, Aarhus Transport Group
bente@aarhustransportgroup.dk