Medlemmerne af Aarhus Transport Group (ATG) har netop valgt en ny bestyrelse, der i de kommende år skal arbejde for at styrke transportbranchen i og omkring Aarhus. De kommende år vil især handle om den grønne omstilling af branchen og modet til at træffe og de svære beslutninger, lyder det fra Henrik Kleis, der fortsætter som formand for bestyrelsen
”Vi kan se tilbage på et år, hvor der er blevet truffet flere positive beslutninger for branchen. Det er afgørende, at de trafikale forbindelser følger med udviklingen og kan imødekomme fremtidens behov. Det gælder forbindelser til vands, til lands og i luften.”, siger Henrik Kleis og erkender, at infrastrukturprojekter af og til kan dele vandene.
”En del af vores arbejde i ATG er at sikre, at der bliver truffet de afgørende politiske beslutninger, hvor vi udvikler infrastrukturen. Det gælder både konkrete projekter og ikke mindst den grønne omstilling. Det er store opgaver, der kræver politisk mod – og det er opgaver, hvor vi altid skal finde de rette balancer mellem interesser. Det glæder mig, at det politiske flertal i Aarhus har vist, at det kan lade sig gøre. Det vil vi i ATG også fremadrettet støtte.”, slutter formanden Henrik Kleis
Den nye bestyrelse i ATG er:
Henrik Kleis – Advokat DLA Piper – Formand
Jan Dam Poulsen – Director Air, Sea & Logistics Blue Water Shipping – Næstformand
Henrik Munch Jensen – CFO / Økonomidirektør Aarhus Havn – Kasserer
Jess Abildskou – Direktør Abildskou A/S
Lotta Sandsgaard – CEO Aarhus Airport
Henrik Flugt – Terminalchef Danske Fragtmænd
Thomas Breth Clausen – Adm. Direktør Eimskip
Steen Hansen – Site Manager AAK
Jakob Palmgren – Director Global Customer Operation at Arla Foods
Jørgen Hougaard – Group COO Martin Bencher Group – Suppleant