Ny rute fra AAR til Warazawa

En af Europas mest nyskabende storbyer kommer på rutekortet i Aarhus Airport. Warszawa, der byder på et farverigt kalejdoskop af kultur, historie, gastronomi og storbyliv, er Ryanair’s nye skud på Aarhus-stammen. Flyselskabet er ved at slå solide rødder i den østjyske lufthavn, og for sjette gang i 2021 præsenterer lavprisselskabet en helt ny rute – nu til Polen. Den nye flyrute til Warszawa kommer i slipstrømmen af fem nye ruter til henholdsvis Milano, Zadar, Korfu, Riga og Malaga, og det er Ryanair’s eneste direkte rute til den polske metropol fra Danmark. Rejsedagene er mandag og fredag, og det er helt i tråd med både flyselskabets og lufthavnens fokus på feriemarkedet.

”Rejsemarkedet er blevet langt mere fragmenteret end tidligere. Der er en tendens til, at danskerne tager kortere og flere ferier, og her er storbysferie et oplagt valg. Mange har allerede besøgt de klassiske storbysdestinationer, og Warszawa er et eksotisk alternativ, som er perfekt til en forlænget weekend. Aarhus Airport har foden på speederen med kurs mod et øget feriemarked, og vi er særdeles tilfredse med, at Ryanair deler vores ambition om at udvide rejsemulighederne for jyderne,” siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Den polske hovedstad, Warszawa, rejste sig som Fugl Føniks efter at være blevet sønderbombet under 2. verdenskrig. Med nænsom respekt for datidens byggestil blev den gamle bydel genopført med et imponerende resultat, som bragte en plads på Unesco’s verdensarvsliste med sig. Bydelen rummer historiske bygninger, farverige huse og smalle gader med massevis af butikker og cafeer. Slotte, paladser, seværdigheder og museer er drysset jævnt ud over byen, mens promenader og badesteder ligger som perler på en snor langs floden Vistula. Praga-distriktet er garant for et livligt natteliv med rig mulighed for at smage sig igennem de lokale øl, ligesom Polens position som Europas største producent af æbler afspejles i drinkskortenes frugtige cider-cocktails.

Byens imponerende skyline tæller Europas højeste bygning, Varso Tower, der strækker sig op i en himmelhøjde af 310 meter med en spektakulær restaurant- og skybar på toppen. Tårnet rummer også det nyåbnede luksushotel NYX Hotel Warszawa, der er en opsigtsvækkende tilføjelse til Warszawas alsidige hotelscene, der kan give enhver hoteljunkie abstinenser. Warszawa er samtidig et rent slaraffenland for foodies, som kan spise sig gennem ypperlige Michelin-oplevelser til små penge, mens de shoppeglade heller ikke kommer til at mangle noget i den sprudlende storby.

”Den direkte rute til Warszawa lander også godt hos de mange danske virksomheder, hvor Polen er et nøglemarked. Samtidig er der en udpræget tovejstrafik af venner og familie i relation til den betydelige andel af polakker, som arbejder og er bosat i Østjylland. Ruten er derved et meget velvalgt supplement til Ryanair’s flyforbindelse til Gdansk”, fortsætter Nicolai Krøyer.

Ryanair går på vingerne første gang den 1. november 2021 til Warszawalufthavnen, Modlin, hvorfra der er både express-bus og tog ind til centrum. Der er afgang fra Aarhus Airport hver mandag kl. 13.10 og hver fredag kl. 13.30. Flyvetiden er 1 time og 35 minutter, og billetterne er i salg med priser helt ned til 229 kroner for en enkeltbillet. Ryanair’s anden Polensrute til Gdansk fra Aarhus Airport genåbner den 31. oktober 2021 og flyves hver torsdag og søndag.

Positive infrastrukturinvesteringer i sigte

Aarhus Transport Group ser meget positivt på, at alle Folketingets partier står bag den 28.6.21 fremlagte aftale om infrastrukturinvesteringer. Det er meget vigtigt, at der kan være ”langt lys” netop i forbindelse med infrastrukturinvesteringer.

For transportsektoren og for et samlet erhvervsliv er det af afgørende betydning at så væsentlige rammebetingelser som infrastruktur udvikles i en bred enighed og med sikkerhed for at aftaler potentielt ikke ændres i forbindelse med regeringsskifte. For virksomhederne er det væsentligt, at – ofte store – investeringer kan foretages i tillid til, at man kan gennemskue og stole på overordnede planer på det felt.

Med det fremlagte ser det ud til, at der er prioriteret ud fra et samlet Danmark, hvilket er positivt.

Med østjyske projekter som E 45 – Marselistunnel – opgradering af Rute 15 og 26 er der også grund til optimisme for fremtiden. ATG vil følge processerne tæt og med løbende dialog med erhvervet sikre at relevante og helt konkrete udfordringer i forbindelse anlægsarbejder og muligheder for fremskyndelse, hvor vi med aktuelle og fremtidige erfaringer kan konstatere, at der kan være behov for det.

I den kommende tid vil vi i ATG sætte os nøjere ind i aftalens indhold, herunder mulighederne for at gøre brug af de afsatte puljemidler til gavn for erhvervsliv og eksport.  Herunder hvorvidt det vil være muligt at få supplerende finansiering til eks. forbedring af vandvejene/sejlrenderne til havnene, som ikke er medtaget i den fremlagte aftale.

Kontaktinfo

Henrik Kleis

Henrik.Kleis@dk.dlapiper.com

Opsamling fra generalforsamling og årsmøde 2021

Tak for opbakningen til en velbesøgt generalforsamling samt årsmøde mandag d. 31. maj 2021.

I det følgende kan du læse formandens beretning samt et referat fra generalforsamlingen.

Formandens beretning findes her: ATG formandens beretning 2020

Referat fra generalforsamlingen findes her: Referat generalforsamling ATG 31.5.2021

Temaet for årsmødet var til vands – i luften – til lands. Slides fra de forskellige temaer findes her:

Til vands

I luften

Til lands – herunder en præsentation af COWI

Kontakt ATG for yderligere spørgsmål eller kommentarer.

(Afholdt)Indbydelse til generalforsamling & årsmøde

Husk krav om coronapas

Generalforsamling

Kl. 14.00 – 15.00

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab og status
  4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Forslag fra medlemmerne
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen:
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Forslag der ønskes fremlagt på generalforsamlingen skal mindst to uger inden sendes til bestyrelsen ved at sende en e-mail til Formand Henrik Kleis på henrik.kleis@dlapiper.com

Årsmøde

  1. 15.30 – 18.00

Program:

Kl. 15.30  Velkomst ved Formand, Henrik Kleis

Til vands

Aarhus Havn v. direktør Thomas Haber Borch

Grenaa Havn v.  direktør Henrik Carstensen

I luften

Aarhus Airport v. direktør Nicolai Krøyer

Nordic Seaplanes v. direktør Lasse Rungholm

Til lands

Abildskou v. direktør Jess Abildskou

Udvikling af transportcenter ved Framlev – statuspræsentation på analyse ved COWI

Debat med deltagerne

Kl. 18.00  Tak for i dag

 

Tilmeld dig her.

download indbydelsen GF_Aarsmøde_31052021