Fra tanke til handling

Pressemeddelelse – 09/04/2021 – Aarhus Transport Group

Fra tanke til handling

Fra Sicilien til Aarhus uden at stoppe for rødt. Regeringens infrastrukturudspil, som blev præsenteret torsdag den 8.4.indeholder etablering af tunnellen under Marselis Boulevard i Aarhus. Projektet har været rigtig mange år undervejs og Aarhus Transport Group har fra starten bakket op om og arbejdet for projektet.

I slutningen af 2020 fik ATG’s bestyrelse lejlighed til at mødes med finansminister Nicolai Wammen og drøfte en samlet transportbranches behov og ønsker til netop denne forbindelse.

Tunnelen vil sikre glidende og sikker transport af passagerer og godstransport.

Marselistunnellen sikrer forbindelsen mellem det europæiske motorvejssystem og hele  Danmarks vigtigste eksporthavn. Her passerer 1.1 MIO lastbiler med varer til eksport og distribution.

Forbindelsen faciliterer Molslinjens årlige overførsel af flere end 1,3 MIO personbiler.

Over årene har masser af kræfter i det århusianske erhvervsliv og i organisationerne sammen med Aarhus Kommune forhandlet, leveret argumenter og beregninger – alt sammen med henblik på at ”få spaden i jorden”.

Med udspillet er der begrundet håb om at det kommer til at ske indenfor en overskuelig tidshorisont.

Der vil – som finansminister Nicolai Wammen udtrykker det – være store positive effekter på områder som arbejdspladser, miljø og trafik.

Finansminister Nicolai Wammen til TV2 Østjylland

– Det vil have en meget stor betydning for Aarhus, for det jyske og for hele Danmark. Både når vi ser på arbejdspladser, miljø og trafik, så vil det være en kæmpe gevinst. Så det er med et stort smil, at jeg er med til at præsentere det her.

 Aarhus Transport Group ser frem til samarbejdet med alle parter i relation til at sikre en sikker og hensigtsmæssig eksekvering af projektet

 

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger eller personlige kommentarer, kontakt:

Henrik Kleis, Formand ATG, Partner i DLA Piper henrik.kleis@dlapiper.com, mobil 4019 2300

Bente Steffensen, sekretariatsleder i ATG, bente.h.steffensen@gmail.com, mobil 2372 9834