aarhus baner vejen for co2 neutral by

Den 21. januar kunne Aarhus Kommune tage 10 nye brintbiler i brug, da byen fik sin første brinttankstation. Det betød ikke blot nye biler til personalet i Teknik og Miljø-afdelingen, men også at Aarhus Kommune kom et skridt nærmere mod en CO2-neutral fremtid.

Ambitionen om en grøn fremtid

aarhus komunes ambitionn om en groen fremtidDet har længe været Aarhus Kommunes ambition at blive en grøn kommune, og med tiltag, der skal lette den tunge trafik i området, hvilket Letbanen er et eksempel på, har de taget de første vigtige skridt den retning. Tiltag, der kan mindske trafikken i Aarhus, vil bidrage til en mindsket CO2-udledning.

Brintbiler kan køre længere på en optankning end el-biler, og er derfor en reel konkurrent til el-bilerne om at erstatte benzin- og dieselbiler. Selvom hverken el- eller brintbiler kan køre så langt som en almindelig bil, er deres CO2-neutralitet med til at gøre dem til fremtiden inden for persontransport – også for Aarhus Kommune, der i første omgang har indkøbt 10 brintbiler.

Planen er at kommunen skal køre i bilerne i 4 år, hvorefter de skal sendes tilbage til fabrikken, som vil skille dem ad. Det gør de for at undersøge, hvordan teknologien har klaret dagligdagsbrug, og med de oplysninger, de finder, kan de således bygge videre på bilerne, så de bliver så driftssikre som muligt.

Letbanens videreudvikling

Kollektiv trafik er grøn trafik. Letbanen er derfor et andet godt eksempel på, hvordan Aarhus Kommune arbejder målrettet mod at blive grønnere. Kommunen er inde i sin mest forandringsrige udvikling i nyere historie, og hvad der lige nu virker kaotisk, når man besøger Aarhus, skal ende som en by med en fantastisk infrastruktur, hvor biler er overflødiggjort til en vis grad.

Letbanen skal med sine første 110 km lægge vejen for en ny og billøs infrastruktur i Aarhus, og denne første etape vil allerede være klar til at køre fra maj 2017. Efterfølgende kommer der flere etaper til, og den første af de efterfølgende etaper er allerede godt undervejs i planlægningen. Frem til ultimo januar kunne man som borger give sine input til Aarhus Ø – Brabrand-etapen, som dog nu er i næste fase af projektet.