Kilde: aarhus Airport
FØRST KØBENHAVN – SÅ LONDON
Aarhus Airport åbner igen den 2. juni 2020. Her går SAS på vingerne med fire afgange mellem Aarhus og København mandag til fredag og to afgange om søndagen. Således bliver der en morgen- og en aftenafgang fra henholdsvis Aarhus og København. Om søndagen er der en eftermiddagsafgang fra både Aarhus og København. Du kan se afgangstider og booke billetter via sas.dk.
Det er første step på vejen til at komme tilbage på normalt niveau for Aarhus Airport. På grund af virussituationen har vi som bekendt været nødt til at suspendere nogle af vores ruter. Sammen med flyselskaberne arbejder vi på at få så mange ruter som muligt i luften igen i løbet af 2020. Vi forventer også, at ruten til London med Ryanair starter op den 4. juli, og du kan finde billetter og afgange på ryanair.com.
Du kan følge med på hjemmesiden www.aar.dk, hvor ruteaktiviteten løbende opdateres.