Kilde: Aarhus Havn
HAVNEN ER ÅBEN OG I FULD DRIFT – Som det fremgår af medierne, er der opstået et øget smittetryk med coronavirus i Aarhus. Hos Aarhus Havn har vi siden nedlukningen i foråret holdt havnen åben og i fuld drift. Og det gør vi naturligvis fortsat. Vi følger myndighedernes anvisninger og opfordringer – og på den baggrund har vi valgt at hjemsende en række administrative medarbejdere i to uger. De vil arbejde hjemmefra, mens alle medarbejdere i driftsafdelingerne fortsætter deres arbejde uændret på havnen. Vi forventer således ikke, at vores samarbejdspartnere kommer til at mærke ændringer i vores service og kundebetjening.