Hydro Texaco blev etableret d. 1. januar 1995 efter en fusion mellem Hydro Olie i Norge og Danmark og Texacos datterselskaber i de samme to lande.

Den 2. oktober 2006 skiftede selskabet navn til YX Energi A/S i forbindelse med, at de tidligere ejere solgte alle aktier i selskabet til Reitangruppen / Reitan Servicehandel, som i Danmark eksempelvis også ejer og driver REMA 1000 og 7-Eleven. Det betyder, at vi som selskab kan trække på en rig erfaring inden for detail, forretningsudvikling og god, gedigen kundeservice i øjenhøjde.

Den 15. september 2009 skiftede selskabet navn til Uno-X Energi A/S – dette som en del af udviklingen og rendyrkningen af de forskellige forretningsområder.

Den 1. juli 2010 blev Uno-X Energi fissioneret til 3 selskaber, Uno-X Energi A/S, Uno-X Automat A/S og Uno-X Smøreolie A/S.